UEFA Nations League A -Bekymret Yussuf Poulsen: Noget er galt
2022-06-11 01:13:31
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bekymret Yussuf Poulsen: Noget er galt

Yussuf Poulsen pådrog sig mod Kroatien den femte muskelskade i denne sæson. Der er tydeligvis noget, der ikke er helt i orden, og det skal jeg finde ud af.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 3. runde

FT

DAN

0 - 1

KRO

69'
0 1
Mario Pasalic
Mål

Da Danmark fredag aften tabte 0-1 til Kroatien i Parken, blev Yussuf Poulsen indskiftet i det 83. minut.

Syv minutter senere måtte Leipzig-angriberen dog forlade banen igen grundet en muskelskade, og det er efterhånden en velkendt følelse.

- Det var min femte muskelskade i denne sæson. Det er pisseirriterende, siger Yussuf Poulsen, som melder sig ude af kampen mod Østrig.

- Jeg kommer i hvert fald ikke til at spille på mandag eller i de næste par uger.

Han uddyber, hvad der skete i situationen.

- Jeg kom ned for at prøve at blokere et skud, og så tog jeg et langt skridt, og så kunne jeg mærke det med det samme.

Noget er ikke optimalt

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dog ikke samme muskelskade, som Yussuf Poulsen har haft før.

- Det er det femte forskellige sted, at det sker, så nu får jeg en pause til at få tjekket op på min krop, for der er tydeligvis noget, der ikke er helt i orden.

- Selvfølgelig tænker jeg over, hvorfor det bliver ved med at ske. Der er tydeligvis et eller andet, som ikke er 100 procent i orden, når man kan få fem forskellige muskelskader på fem forskellige steder i fem forskellige aktioner, som ikke har noget med hinanden at gøre.

- Der er et eller andet, der ikke er optimalt, og det skal jeg have fundet ud, siger Yussuf Poulsen.


Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 3. runde

FT

DAN

0 - 1

KRO

69'
0 1
Mario Pasalic
Mål

11 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce